Hvorfor spise insekter?

Historie og perspektiv

Insekter er gennem mange år blevet spist af millioner af mennesker i Asien, hvor der er en tradition for at supplere føden med protein fra insekter. Man har spist insekter fra naturen, og i de senere år er der oprettet eks. fårekyllingefarme, som kan producere store mængder insekter, og dermed store mængder protein

I Europa er insekter til konsum et nyt begreb, først indenfor de seneste 10 år, er der kommet gang insektproduktioner med det primære formål at producere protein.

I Danmark produceres insekter til foder og human ernæring. I Danmark produceres hovedsagligt melorme, fårekyllinger og soldaterflue.

Hvad kan insekter, som andre dyr ikke kan.?

A. Proteingenerering.
Insekter kan omdanne lav-protein produkter som f.eks. klid (med protein indhold fra 6-17 %) til høj-protein produkter med protein på over 50 %. Nogle insekter, som soldaterfluer, kan generere protein ud fra madaffald, og det vil i fremtiden kunne skabe protein til bl.a. grise, høns og kyllinger.

B. Foderbehov
For hver 2 kg. foder, kan insekterne skabe ca. 1 kg protein. Dette er en stor udnyttelsesfaktor af foder, hvis man sammenligner med f.eks. en ko, som kræver 15 gange så meget foder for at lave samme mængde protein. Svin og kyllinger er bedre til at udnytte foderet, og ligger et sted mellem køer og insekter.

C. temperaturbehov
Insekterne er koldblodede organismer, dvs. de behøver ikke en høj temperatur for at opretholde deres reproduktion, som f.eks. pattedyr gør. De trives og formerer sig dog bedst ved temperaturer over 20 grader, en temperatur som de ofte selv kan skabe ved deres biologiske aktivitet.

D. vandbehov
Insekter kræver ikke meget vand til at formere sig og til at vokse. I sammenligning med køer, ligger vandforbruget mere end 1.000 gange lavere.

E. Intet spild
Når insekterne høstes efter typisk 2 måneder, kan hele insektet konsumeres. Der er ikke noget spild. Ved produktion af kød fra køer og grise, er der et skelet samt en del indvolde mm., som kasseres, og som ikke kan benyttes som føde for mennesker.
Insekternes affald, kan benyttes som gødning, og EU åbner snart op for denne mulighed. Der er således intet spild ved insektproduktion, såfremt gødningen også anvendes. Gødning fra melorme indeholder NPK i forholdet 2,5:1:2, hvilket er næsten på højde med gødning fra høns.

F. Klimapåvirkning.
Der er stort fokus på drivhusgasser, da de er med til at ændre klimaet på jorden. Insekter udleder også CO2, men mængderne per kg protein produceret, er en faktor 10 lavere sammenlignet med kødproduktion fra kvæg. Hvis Metan udledning indregnes, er der også en stor forskel, idet drøvtyggerne udleder store mængder metan, mens det ikke er konstateret for insekter.

G. Pladsbehov
Insekter kræver kun ca. 10 % af det areal der er nødvendigt ved produktion af kød fra køer. Insekter kan nemt produceres i mange etager, således at kvadratmeterne udnyttes optimalt.

Hvad indeholder insekter og hvordan smager de?
Insekter er rige på proteiner, fedt, fibre, vitaminer og mineraler, og er derfor meget sunde at spise.
Melorme har en mængde omega 3 og 6, der svarer til fisk. Næringsindholdet i insekter varierer fra art til art, og man kan derfor få en meget varieret og dækkende kost med insekter.
Insekter indeholder B12 vitamin, B8, B5, B1, B2, B12, B3 i varierende mængder (se Eurofins analyse på vor hjemmeside), og kan derved give et godt bidrag på vitaminsiden.
Proteinindholdet i tørrede melorme ligger på ca. 55 g/100 gram tørrede melorme. Til sammenligning indeholder oksekød og svinekød kun 25-26 g protein/ 100 g.

Udover at insekterne er sunde, har de også en god smag. Smagen betegnes som Umami, nogen vil sige lidt nøddeagtig.

Hvorfor er insektprotein et supplement til protein fra andre kilder?

I og med at store mængder insekter kan produceres på delvis kasserede fødevarer (skæve 2. sorterings gulerødder eller agurker), giver det god mening at øge insektproduktionen.
Protein bliver en mangelvare på verdensplan on få år. Fordi der bliver flere mennesker på jordkloden, som alle skal have ca. 100 g protein/dag for at overleve.
Fordi rovfiskeri i fremtiden ikke kan fortsætte på den måde, det har stået på hidtil, hvor man ødelægger fiskenes ynglemuligheder med risiko for kollaps af havene som økosystemer.
Import af soya protein fra bl.a. Syd Amerika og USA er ikke bæredygtigt, da det kræver store landområder og regnskov, der fældes, for at det kan dyrkes. Udover at det kræver transport, som også forurener.

Der pågår i disse år bl.a. i Danmark forsøg med at udskifte soyaprotein til køer og grise med insektprotein. Hvis disse forsøg falder heldigt ud åbner det op for store muligheder for insektproduktionerne i bl.a. Danmark. Herudover er der stort behov for insekter til lakse- og ørredproduktion, idet disse også fodres til dels med soya.

Insekter som foder til fisk, husdyr (hund, kat), kyllinger, høns mm.

Store mængder protein bruges i dag til bl.a. foderblandinger til hunde, katte og mange andre kæledyr. Nyere forskning (Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 23.11.2016) viser at insekter i svinefoderet muligvis øger svinenes velvære og allergier mindskes, samt at antibiotika forbruget kan mindskes.

Opsummering.

Insektproduktion rummer store muligheder for en bæredygtig proteinproduktion i Danmark, dels til human konsum, og dels til husdyr og kæledyr.