BioInsect har modtaget Miljø prisen i Greve 2020

Vi siger mange mange tak. Vi er taknemmelige, glade og stolte, og det har stor betydning for os.

Borgmester Pernille Beckmann skriver:

Vidste du at vi i Greve har et firma der laver insekter om til bla. ProteinSnack og mini knækbrød, bare for at nævne to af deres produkter.

Og det smager vildt godt

BioInsect vinder Miljøprisen som er den sidste pris i Greve Business Awards, i onsdags overrakte jeg sammen med Allan Schouw-Petersen fra Winadvokater Greve Miljøpris 2020 til BioInsect ApS.

Prisen gik til BioInsect med begrundelsen:

Prisen gives, fordi BioInsect tager ansvar med en bæredygtig produktion og arbejder motiveret for at leve op til FN’s udviklingsmål ved at satse på en af fremtidens væsentlige proteinkilder. Derudover anerkendes BioInsect for deres visionære indsats, som bidrager til en bredere forståelse af miljø som begreb, og for også på den måde at gå foran i arbejdet med miljø.

Stort tillykke til BioInsect med den velfortjente pris og tak til vores sponsor WINadvokater

Nu står den på knækbrød med insekter til aften kaffen!

Skriv en kommentar