Det skal du bruge:

  • 200 g. rå marcipan

  • 20 g. ProteinMel

  • 110 g. flormelis

  • 1 æggehvide (fra lille æg)

  • Smuttede mandler

Find produktet her

Sådan skal du gøre

1

Sigt ProteinMel og flormelis og ælt det sammen med marcipan og æggehvide. Dejen må ikke være for tør og ikke for klistret. Hvis dejen er for klistret tilsæt lidt ekstra flormelis.
2

Rul dejen i 2 pølser og sæt den på køl mindst en time.
3

Del dejen i kugler og fordel dem på bagepladen og giv dem et lille tryk.
4

Den smuttede mandel lægges på toppen og trykkes let ned.
5

Kagerne bages i 180 grader forvarmet ovn ca. 15 min. til de er let gyldne.
6

Kagerne er meget bløde, når de kommer ud af ovnen. Vent et par minutter og flyt dem så til en
bagerist, hvor de kan køle af.
7

For at give kagerne et ekstra pift kan du dyppe bunden i smeltet chokolade. Lad dem tørre med bunden opad. Kagerne opbevares bedst i en tætsluttende boks.

Hvad er ProteinMel?

ProteinMel består af melorme, der først er tørret og derefter blendet til mel.

Proteinindhold 55%, fedtindhold 32%, kostfibre 5,8% og ingen kulhydrater.

Melormene er primært fodret med økologiske produkter og melet leveres i bionedbrydelig emballage.