Dejlig nyt – fjerkræ må fodres med forarbejdede melorme
Det er naturlig adfærd hos fugle som eks. høns og kalkuner at skrabe og grave i jorden. Dette medfødte instinkt stammer fra fuglenes behov for at bygge rede samt for at finde de talrige ’delikatesser’, som findes under jorden som eks. insektlarver. Forsøg sandsynliggør, at fjerkræ fortrækker insekter på grund af deres smag og deres næringsværdi. Der er desuden ny evidens for at insekter i fjerkræs kost giver dem bedre mulighed for at udtrykke deres naturlige adfærd, hvilket er med til at reducere aggressive reaktioner som eks. fjerhakning. (IPIFF: Star el al., 2020).
Siden september 2021 har det været tilladt i Danmark at fodre fjerkræ med forarbejdede (PAP) melorme. Danske virksomheder skal godkendes til at sælge forarbejdede melorme, herved sikres at alle hygiejne krav opfyldes, at der er styr på processerne samt at det ved jævnlige test sikres at det færdige produkt hverken indeholder salmonella eller colibakterier.
BioInsect er godkendt til at producere og forarbejde melorme til foder til selskabsdyr, fjerkræ og pelsedyr. (Det er i Danmark ikke tilladt af fodre fjerkræ med levende melorme)
Ved at købe hos os, får du et bæredygtigt dansk kvalitetsprodukt. Vores melorme er fodret med grøntsager. De danske økologi regler er ikke tilpasset til insekter, og det er derfor endnu er ikke muligt for os at blive økologi godkendte. Det kommer der forhåbentlig snart en ændring på.